Umbraco
Jeg har netop afsluttet et samarbejde med CMS firmaet Umbraco. Med mere end 155.000 installationer er Umbraco et af de mest anvendte Web Content Management Systemer på Microsoft fronten og er blandt de ti mest populære open source-værktøjer i verden.
Sidewalktalk fik til opgave at lave en film, der skal bruges som baggrund på Umbraco’s nye hjemmeside, som vi kan se indenfor en måned. Siden har over 100.000 besøgende i måneden.
Midt i forløblet bliver jeg kontaktet af Signe Mansdotter. Hun er igang med sit afsluttende speciale fra Rytmisk Musikkonservatorium, hvor hun undersøger hvordan musik og lyd påvirker os i kommercielle sammenhænge.
Hvordan kan man bevidst fortælle historier og formidle følelser gennem musik? Hun er meget optaget af hvordan film og billeder interagerer med musik og lyd, og hvor kraftfuldt et ekko man kan efterlade hos brugeren, ved at trykke på de rigtige musiske knapper.
I den forbindelse har Signe bidraget med hele lydsiden til dette projekt, da der i sådan en sammenhæng, en film uden dialog, virkelig er mulighed for at afprøve, hvordan musikken kan formidle eller spænde ben for budskabet. Det er lykkes virkelig godt og vi er glade for at have haft hende med.