Momentum / instagram / konkurrence
Jeg skrev for nyligt, at jeg inden længe skal lave et samarbejde med Momentum i Vejle.
For dem der ikke kender Momentum, er det en herretøjsbutik beliggende i Vissingsgade, der forhandler tøj til den kræsne kunde, der ved hvad han går efter.
Tidligt i morges inden butikken åbnede, rustet med mit kamera, mødtes jeg med indehaveren Allan og en af de ansatte Kasper, der bød på kaffe og hygge i baglokalet og herfra startede vi sammen op på et projekt, der kort fortalt går ud på, at jeg skal overtage Momentums instagramprofil fra på søndag og en uge frem.
Dvs. at fra på søndag er det mig der lægger billeder op på instagram.com/momentumvejle. Billeder som jeg normalt ville have lagt op på min egen sidewalktalk-profil.
Når ugen er gået, vil de 7 billeder der har fået flest likes blive sendt til en trykker i Jelling, og de vil herefter blive indrammet efter alle kunstens regler med passepartout og en flot sort ramme.
Så nu håber både jeg og Momentum, at I vil følge @momentumvejle på instagram og vinde et indrammet billede. Der bliver trukket lod mellem alle der liker.
Jeg skyder billederne på en iphone 5s.
Her er lidt fra mødet i morges som er skudt på et alm. kamera: