Hvil i fred Simon Peter

April 4, 2014

For to uger siden mødte jeg for første gang Kirstine Hviid i hendes lille butik Kitsch på Gl. Havn i Vejle. Jeg var på jagt efter et bestemt gammelt kamera og havde hørt hun måske lå inde med et. Hun havde lukket, men inviterede mig alligevel ned i butikken for at lede efter det jeg søgte.

Vi faldt i snak og da jeg skulle afsted, så hun min cykel der har et lidt specielt lad, som jeg har fået svejset hos Dokken på Havnen. Efter jeg havde taget et par billeder af Kirstine ude foran hendes butik, tog hun et billede af min cykel, som hun ville sende til sin søn Simon Peter, fordi hun tænkte, det lige var noget for ham.

Vi sagde farvel og en uge efter ringede hun til mig og fortalte at Simon Peter var en af de to unge mænd, der på tragisk vis kørte sig ihjel på motorcykel i sidste uge, hvor også en tredje ung mand kom slemt til skade.

Hun spurgte mig i telefonen om jeg ville tage billeder før, under og efter bisættelsen og lave en lille historie om ulykken. Hun havde brug for at få dokumenteret sit og sine nærmestes sidste farvel til deres elskede søn/bror/ven.

Jeg mødtes med Kirstine og hendes søster i kapellet dagen inden bisættelsen, og talte med hende om hvordan hun ønskede det skulle foregå og vi besøgte derefter Simon Peters lejlighed for at se hans værksted.

Simon Peters Lejlighed var på alle måder en ungkarlehybel. Også en af de mere imponerende af slagsen. Jeg var ikke et sekund i tvivl om at han havde haft mange jern i ilden og var en dygtig mekaniker. Det var tydeligt, at han var en kreativ ung mand, hvis liv handlede om motorcykler fra ende til anden.

For ca. en uge siden blev han 23 år og på stuebordet lå hans svendebred, som han kort forinden havde fået i hånden og havde bestået med et stort 12 tal.

På selve bisættelsesdagen var der mødt ikke mindre end 80 bikere op for at følge Simon Peter på hans sidste rejse. De mødtes på Haven, hvor de i fælles optog, med politieskorte, kørte til kapellet og derefter til Løget kirke, hvor de ville tage afsked med Simon. I kirken tør jeg ikke gætte på hvor mange, der var mødt op. Men jeg er sikker på at der var et sted mellem 200 og 300 af hans venner og familie.