Nordly

 

Der er masser af fokus på den gamle godsbanebygning i Vejle for tiden. Den står måske for at skulle rives ned og må vige pladsen for nyt kommercielt byggeri. Nogen mener det er synd og skam og har visioner for, hvad bygningen kan bruges til for at gøre Vejle bedre på det kulturelle plan, mens andre helst ser bygningen revet ned og øjner muligheder for Vejles fremtidige udvikling.

 

Personligt tænker jeg, at det er lidt sent først at komme med ideer til, hvad bygningen skal bruges til nu, hvor den har stået forladt  i så mange år og de store menneskelige omkostninger får det næppe for nogen, udover at bygningen selvfølgelig er væk for altid og noget af Vejles historie forsvinder. I hvert fald fysisk!

 

 

I den anden ende af byen ligger haveforeningen Nordly, og der ser tingene lidt anderledes ud. Denne lille naturperle, som ligger i starten af Danmarks dybeste og måske smukkeste dal, står godt nok også for at skulle rives ned, men her er de menneskelige omkostninger en hel del større.

Her er der ikke tale om, at husene skal bevares for at give plads til endnu et spillested eller noget andet kulturelt. Her er der tale om mennesker, der lever et primitivt liv på kanten af det moderne samfund og som oplever, at de bliver smidt på gaden for at give plads til et stort psykiatrisk hospital. Et hospital der selvfølgelig har sin berettigelse, men det er lidt paradoksalt, at det netop er et psykiatrisk hospital beboernes huse skal skiftes ud med, som flere Nordlygensere udtrykker det .

 

Jeg har gennem de sidste par år besøgt stedet med jævne mellemrum og har mødt en masse skæve, men dejlige og gæstfri mennesker, der passer sig selv og lever lidt tilbagetrukket fra den daglige trummerum, som vi kender i byen.

 

Folkesygdommen stress eksisterer ikke i Nordly. Jeg har lært, hvad ordet “havetid” indebærer: “Hvad vi ikke når i dag, kan vi nå i morgen” siger Hans Jørgen, der har været min kontaktperson derude. Og jeg tror, at vi herude i det moderne samfund kan lære noget af disse vise ord.

“Det bliver en hård tid..” fortsætter Hans Jørgen, “..og vi ender sikkert selv med at blive indlagt på hospitalet.”

 

Aviserne har skrevet om stedet og der har været protester for at bevare Nordly. Men beslutningen er truffet og den beslutning må beboerne nu leve med. Nogle af husene får lov at blive og andre bliver jævnet med jorden.

 

Også om denne sag er der delte meninger. Men hvad skiller vandene her? “Er det den smukke natur, der bliver ødelagt? Er det den særlige kultur, man ikke finder andre steder, der bliver ødelagt? Og hvem er der egentligt plads til i vores samfund? Er det blevet sværere at leve som outsider i dagens Danmark?”

 

Billedserien herunder omhandler en lille gruppe af Nordlys beboere, og viser ikke det brede udsnit af folket derude. Billederne er taget over et års tid. Alle har været meget imødekommende og åbne og har inviteret til både bryllup, sommerfest og fødselsdage.

 

 

Jeg har lavet denne film, som er filmet gennem et år i Nordly.