Erling på Hjørnet

February 20, 2015

 

Jeg har produceret og filmet en ny musikvideo for Roar Amundsen, som er en dansk sanger fra Horsens, der er aktuel med en ny single “Erling på hjørnet”. Med hjælp fra min gode kammerat Christoffer Lunøe fik vi lavet en video, som Roar ønskede det. Det var en dejlig og livsbekræftende opgave at gå ind til.

 

Videoen er udelukkende optaget i Vejle. Bl.a. på Sømærket i Havnegade, hvor Margit Østergaard Nielsen var så sød at lade os indtage hendes værtshus det mest af en aften, med kamerahold og Erling + hund.

 

Roar kom på ide’en til sangen for et par år siden og da han mødte Per Falck vidste han, at det var ham der skulle spille Erling.

 

Per er 80 år gammel og har rejst rundt i verden det meste af livet. Han har derudover gået 14 år på Engesholm højskole, indtil for nyligt – det var også her han fandt hunden Nino, som er med i videoen. Per Falck bor nu på Samsø, hvor han lever livet og nyder tilværelsen.